Stress kan være helt uoverskueligt

Stress kan være meget komplekst, helt uoverskueligt at komme igennem og over. I værste fald kan du blive syg af det.  Det er ikke dig, der er unormal – alle kan blive ramt af stress. Vores arbejdspladser bliver mere og mere travle, og vi har også travlt i fritiden. Vi stiller store krav til os selv og desværre også til vores børn.

Og egentlig er det så enkelt at forebygge.

Hvordan det? Hvordan lader DU op?

På mange arbejdspladser er der travlt – både medarbejdere og ledere er pressede, og det er svært at ændre på. Det er sådan vi har det – men hvordan tar vi det? - og hvordan lader vi op med henblik på at kunne klare det?

Vi skal altså kunne klare de pressede arbejdspladser og situationer!? – JA det kan vi vist ikke ændre så meget på. Vi skal selvfølgelig passe på hinanden, hjælpe hinanden og gi hinanden rum og tid til pauser. Lederen kan også gøre en del i form af anerkendelse osv.  Men allermest handler det om, hvad DU selv gør. Hvad kan du selv gøre?

Det lyder så banalt og alt for enkelt,- men det handler om at få dækket de basale behov, lade op og lidt mere til:

-         Søvn

-         Sund mad

-         Nedsætte forbrug af sukker og kaffe

-         Vand

-         Pauser – pusterum (rigtige pauser og nej det er ikke telefonen eller computeren)

-         Gåture – frisk luft – naturen

-         Vejrtrækning – træk vejret helt ned i maven

Herudover er der masser af andre ting, du kan arbejde med, bl.a.

-         Planlægning

-         Struktur

-         Lære at sige fra

-         Fokuser på det vigtigste – hvad er den/de vigtigste opgaver i dag? Og hvad kan vente?

-         Droppe ligegyldige ting – sætte barren lidt lavere på flere områder – lære at sige PYT

-         Sæt struktur på forstyrrelser (læs fx kun mails og sms 2 gange om dagen)

-         Bliv bevidst om, HVAD gir dig energi og HVAD tager din energi?

-         Blive bevidst om dine egne værdier og leve efter dem

-         Yoga, mindfullness og meditation

Især hvis du er stressramt, lyder ovenstående måske meget omfattende. Start med at trække stikket – vær god ved dig selv – få dækket de basale behov. Når du er klar til det,  må du arbejde med at ændre dig selv og din adfærd – gøre noget på en anden måde end det du plejer at gøre ellers kan du risikere at blive ramt af stress igen. Det kan være en stor udfordring at ændre sig, ændre vaner og evt. tage afstand til det, vi er opdraget til, og du har måske brug for hjælp til det.

Kontakt mig for uforpligtende samtale. Jeg er klar til at guide dig, hvis du starter til stresshåndtering hos mig og vil hjælpe dig med at finde ind til dine værdier og det liv, der er bedst for dig, så du undgår stress fremadrettet.